Viser opslag med etiketten Nyheder irl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nyheder irl. Vis alle opslag

fredag den 23. september 2011

Satellit?!

Ja, jeg har hørt noget om en satellit, som skulle ramme Danmark... Men jeg er født nysgerrig, så jeg skulle selvfølgelig lige tjekke hvad det handlede om.

Det er 'Upper Atmosphere Research Satellite' som er ikke følger sin bane mere, og vil styrte ned på jorden mellem kl 22 i dag og 02 i morgen. Og det med at den skulle ramme Danmark, er ikke helt sikkert, da den kan ændre retning på ingen ting. Men det er heldigvis kun stykker af den, som skulle ramme Danmark, og de stykker er ikke større end en nød. Men jeg fandt så ud af, at der også er et stort stykke som vejer 160 kg. Tja.. Det måske ikke så sundt at få i hovedet.


Da jeg fortæller min mor det, snakker hun kort om et eller andet som jeg ikke kan huske nu. Så bagefter kigger hun ud på hendes bil og siger: "Gad vide hvem der ville betale det, hvis den faldt ned i bilen? Man ville sikkert kunne sagsøge U.S.A for det."
?
Hvordan kan hun komme til at tænke på det? Min lillebror sagde at han ville stille sig ud i haven og gribe den størreste del. Jeg måtte så lige fortælle ham at den vejede 160 kg og falder 44 m i sekundet. Den idé droppede han så.
Jeg krydser finger for at den ikk falder ned i min have.

Xoxo Kisser

torsdag den 22. september 2011

Smykke fra Titanic stjålet!

En kostbart og uerstattelig halskæde er blevet stjålet fra en udstilling om Titanic på H.C. Andersen slottet i Tivoli.
Halskæden, der har en værdi af 14.000 euro (ca. 105.000 kroner), blev stjålet mellem klokken 10.15 og 12.33 i lørdags fra udstillingen 'Titanic - The Exhibition'. Der er en dusør for oplysninger, der kan skaffe halskæden tilbage på 1.000 euro (ca. 7.500 kroner)
Det var rigmandsfamilien Widener, der ejede smykket. Widener-familien var en af de rigeste familier ombord på Titanic, da det sank i 1912.


"Kæden har angiveligt en værdi på ca. 14.000 Euro og måske endnu mere, hvis den blev solgt på en auktion. Kæden vil dog ikke være mulig at sælge offentligt, da den er internationalt kendt," siger Luis Ferreiro fra Musealia, der ejer udstillingen.
Hvordan det er lykkes at stjæle smykket er en gåde. En eller flere tyve har fået adgang til en montre i åbningstiden og på den måde fået fat i halskæden. Udstillingen blev sikkerhedsgodkendt tilbage i april måned, men nu drøfter man, om der er behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger.
Næste år er det 100 år siden, at det verdensberømte skib 'Titanic' sank med 2.207 passagerer ombord. Skibets forlis har igennem tiderne været diskuteret vidt og bredt og har også resulteret i filmen 'Titanic', som er set af millioner af mennesker verden over.
Udstillingen om skibet har i Danmark været besøgt af 50.000 gæster.

Syntes lige jeg ville dele det med jer, da jeg syntes det er ret vildt at sådan noget kan ske.

Xoxo Kisser

mandag den 25. juli 2011

Norge


I dag har jeg selv og mange andre holdt et minuts stilhed for Norge. Jeg har så ondt af alle de mennesker, der står tilbage efter de døde. Er det ikke 93 mennesker, der indtil videre er erklærede døde? Det mener jeg. I Danmark, er her også en masse mennesker, der har mistet deres venner eller familie. Jeg bor i Odense og inde byen i går, har der været både en masse fakler, og der var også et minuts stilhed for Norge. Efter det kunne man ligge blomster og breve ud. 
Jeg tænker endda, at bomben var en meget lille ting, i forhold til, hvad der skete ude på øen. Jeg har hørt børn fortælle om, hvad der skete, og det er så forfærdeligt, at jeg ikke engang kan forestille sig det. Manden må have været psykisk syg for, almindelige mennesker ikke gør sådan noget. Men hvad jeg synes er det mest skræmmende, er, at det var så tæt på Danmark ...

Xoxo Kisser